Sådan diagnosticeres adskillelsesangst hos børn: 12 trin

Separationsangst er en type angstlidelse, der oftest forekommer hos børn. Mens mange børn kan opleve tristhed, når de adskilles fra en forælder, er separationsangst mere alvorlig og påvirker barnets evne til at fungere i høj grad. For at få en ordentlig diagnose og behandling, se en mental sundhedspersonale.

Trin

Del 1 af 3:

Observere dit barns adfærd

1. Bemærk overdreven nød, når den adskilles fra plejeren. Mens nogle børn oplever et mildt niveau af nød, når de adskilles fra en omsorgsperson, oplever barnet med separationsangst et ekstremt niveau af nød, når de adskilles. Denne nød forstyrrer barnets evne til at nyde andre aktiviteter eller få venner. Barnet kan blive alvorligt bekymret over tanke af adskillelse.

For eksempel kan dit barn græde, skrige, sparke eller lukke ned i lange længder af tiden efter din ferie.

Billede med titlen Diagnose separation Angst hos børn Trin 2

2. Hold styr på dit barns modvilje i forbindelse med skole og andre aktiviteter. Et barn med separationsangst kan modstå at gå i skole eller andre aktiviteter, hvor forældrene ikke er til stede. Der kan være klager eller undskyldninger for at undgå situationer, hvor forælder ikke kan komme. Barnet kan kaste tantrums eller gøre ekstreme klager for at undgå denne situation.

Selvom aktiviteten er sjov, som en sovende eller lejr, kan barnet nægte eller kaste et tantrum for at undgå at gå et sted uden forældrene.

Billede med titlen Diagnose separation Angst hos børn Trin 3

3. Vær opmærksom på dit barns kropslige klager. Barnet kan klage over kropslige ubehag før eller under adskillelsen. Dette kan omfatte hovedpine, mavesmerter eller andre problemer. Barnet kan klage over at føle sig syg som en måde at holde plejeren rundt.

Gør sygdomme og andre klager ud som om barnet er bange for noget?

Billede med titlen Diagnose separation Angst hos børn Trin 4

4. Observere barnet er klæbrig. Barnet kan følge forældrene rundt eller holde fast på forældrenes arme eller ben, hvis forældrene forsøger at forlade. Dette barn kan blive forældrenes "skygge", idet han eller hun kan gå overalt med forældrene, selv omkring huset. Hvis omsorgspersonen ønsker nogle alene tid, kan barnet være tilbageholdende med at give det.

Billede med titlen Diagnose separation Angst hos børn Trin 5

5. Genkende ændringer i søvnvaner. Et barn kan være bange for at gå i seng uden forælder eller omsorgsperson i nærheden. Barnet kan sove dårligt på grund af frygt for at være alene eller frygt for at have mareridt. Dit barn kan opleve nød omkring sengetid, falder i søvn, eller vågner om natten.

Reflektere over eventuelle ændringer i barnets søvnmønstre. Klager barnet om ikke at sove godt eller frygter mareridt?

Del 2 af 3:

Bemærker barnets frygt

1. Identificer almindelige årsager til separationsangst. Typisk vil et barn udvikle separationsangst, hvis han eller hun føler sig usikre på en eller anden måde. Hvis dit barn føles truet eller smidt af balance på en eller anden måde, kan han eller hun vende sig til forældrene til støtte og sikkerhed. Nogle almindelige faktorer, der påvirker separationsangst, omfatter en ændring i miljøet (som et skridt, eller forældre opdeling), stress (som at starte en ny skole, tab af en elsket eller et kæledyr) og en overbeskyttende forælder. Forældre kan påvirke angsten, hvis forældrene er alt for ængstelig, da barnet kan afhente følelserne.

Hvis du tror, at dit barn optager på din egen angst, så prøv at modellere rolige og afslappede adfærd foran dem. Hvis et barn ser, at deres forælder har svært ved at håndtere deres følelser, kan de ikke lære at styre deres egne følelser på en sund måde.

Billede med titlen Diagnose separation Angst hos børn Trin 7

2. Tjek i frygten for, at noget forfærdeligt kan ske for en elsket. Den mest almindelige frygt børn oplevelse relateret til adskillelse angst er, at noget forfærdeligt kan ske med en elsket. Barnet kan frygte, at forælder eller omsorgsperson kan blive syg eller blive såret, mens du er adskilt fra barnet.

Barnet kan også frygte, at noget forfærdeligt at ske for at gøre adskillelsen permanent, såsom at blive kidnappet eller forældrene, der dør.

Hvis et barn har en frygt, vil barnet ofte dele frygten med dig. Hvis dit barn bringer en frygt op, spørg ham eller hende om det. Sig, "så du det et sted?"Eller" Hvad får dig til at føle dig bange?"

Billede med titlen Diagnose separation Angst hos børn Trin 8

3. Vær opmærksom, når barnet frygter at blive såret. Barnet kan have frygt for, at der sker noget med sig selv, mens forældrene eller omsorgspersonerne er væk. Barnet kan frygte, at han eller hun kan blive syg, såret eller være involveret i en skræmmende situation uden hjælp fra plejeren.

Reflektere over dit barns frygt og spørg dig selv, om dit barn er bange for noget, der sker, mens du er adskilt.

Billedbet med titlen Diagnose Separation Angst hos børn Trin 9

4. Diskuter barnets mareridt. Børn kan opleve mareridt relateret til deres frygt for adskillelse. De kan have mareridt om noget forfærdeligt at sker for en forælder. Eller et barn kan have mareridt om noget forfærdeligt, der sker med barnet, mens forældrene ikke er i nærheden.

Hvis et barn forekommer frygteligt om morgenen, spørg ham eller hende om det. Du kan sige: "Har du dårlige drømme? Skræmte noget dig?"Bed dit barn om at fortælle dig om mareridtet.

Tænk på indholdet af barnets mareridt, og hvis de kan være relateret til at opleve adskillelsesangst.

Del 3 af 3:

Opnå en diagnose fra en professionel

1. Kend nogle fakta om separationsangst. Separationsangst er mest almindeligt diagnosticeret hos børn i alderen 7-9. Ca. 4% af alle børn oplever et klinisk niveau af separationsangst. Det er almindeligt for babyer og små børn at opleve et lille niveau af nød, når forældrene forlader, mens barnet er på dagpleje eller førskole. Typisk vil børnene slå sig ned, når de er involveret i det nye miljø. Hvis ikke, kan adferencerne være relateret til separationsangst.

Billede med titlen Diagnose adskillelsesangst hos børn Trin 11

2. Se en terapeut. Det er vigtigt at behandle separationsangst så tidligt som muligt, så angst ikke fortsætter med at vokse. En diagnose af separationsangst kan opnås ved at se en terapeut, såsom en psykolog eller socialarbejder. For det første besøg kan terapeuten tale med forældre og til barnet separat. Symptomer på separationsangst og eksempler på angst vil sandsynligvis blive diskuteret. Terapeuten kan stille spørgsmål om, hvilke følelser og adfærd opstår, når barnet er adskilt fra plejeren.

For at opnå en grundig forståelse kan terapeuten høre fra dagplejen eller skolen om barnets adfærd, når forældren eller vicevært blade.

Hvis dit barn oplever separationsangst som følge af traume, skal du tale om dette med terapeuten. Du kan ønske at se en terapeut med speciale i traume.

Når en gang er diagnosticeret, vil en terapeut sandsynligvis opmuntre barnet og forældrene til at engagere sig i terapi. Talk Therapy, Play Therapy og Family Counseling Ares anbefales at behandle separationsangst, og kan involvere både barnet og forældrene.

Billede med titlen Diagnose separation Angst hos børn Trin 12

3. Diskuter varigheden af symptomerne. For at modtage en diagnose af separationsangst, skal symptomerne være til stede i 4 eller flere uger. Tænk på, hvor længe symptomerne har varet, og da de først startede. Har barnet altid været lidt ængsteligt, eller begyndte symptomerne senere? Tal om symptomerne og deres varighed med din terapeut.

Var der en begivenhed, der udfældede angsten, som en familie bevæger sig, starter en ny skole eller ændringer i familiestrukturen?

Del på sociale netværk :